Jeg ikke har nu ikke tænkt mig at se den meget
kontroversielle udstilling arrangeret af kunstnergruppe TOETT, hvor islamiske
selvmordsterrorister fremstilles som martyrer. Om infame forvanskninger
overskrider grænserne for ytringsfriheden, vil jeg overlade til juristerne, men
om det etiske er jeg nu ikke i tvivl. En sådan udstilling er dybt krænkende for
den vestlige civilisations værn om demokratiske rettigheder.

Dette som modstykke til totalitær undertrykkelse, social
kontrol og politisk/religiøse domstole.

Det får så være. Men når de islamiske terrorister udstilles
side om side med historiske figurer som Sokrates og den tyske kommunist Rosa
Luxemburg, kommer jeg til at tænke på et citat fra Gandhi: ”Der kan være
idealer, som det er værd at dø for, men der findes ingen idealer, der er værd
at slå ihjel for” Og det er jo lige præcis forskellen. Sokrates og Rosa
Luxemburg (og der kan nævnes utallige andre) døde for deres tro på frihed for
den enkelte og et humant samfund. De islamiske terrorister dræber uskyldige i
deres bekendelse til en totalitær civilisationsfjendsk religion.

Vi er igen lidt i den samme situation som med Muhammed
tegningerne, hvor løgn og had bliver rodet sammen med ytringsfrihed. Hvor de
som står op mod undertrykkelsen og volden kræves straffet fordi de har krænket
religionens udøvere, mens de totalitære undertrykkere bliver fremstillet som
ofre.

Hvad bliver det næste? En udstilling om ”heltene” fra
Auschwitz, eller en udstilling om forfølgelser af pædofile.

Ole
Witt-Hansen

Grevehaven 12, 2670 Greve