I en kommentar i Berlingske onsdag den 3. marts beskriver Uffe Gravers Pedersen
meget nøgternt og efter min opfattelse overmåde behersket de problemer, som det
danske undervisningssystem er havnet i siden gymnasiereformen i 2005.

For min generation er det aldeles indlysende, at 2005
reformen var et afsporet ideologisk projekt med arnested i det tidligere
marxistiske RUC, og som har ført det tidligere akademiske gymnasium ud i en
massiv faglig deroute og intellektuel forplumring.

Gymnasiet er efter 2005 blevet en ideologisk klon af RUC. Og
hvad man end mener om de undervisningsformer, som opstod i 70’erne på de
marxistiske arnesteder RUC, AAU og TVIND, så har det været en katastrofe for
det danske undervisningssystem.

Det RUC’ske forsøg på en marxistisk overtagelse af
universiteterne i 70’erne og 80’erne lykkedes som bekendt kun delvis. Efter 1989 blev marxismen retoucheret væk på
RUC og erstattet af socialkonstruktivismen. Men RUC forblev et ideologisk
universitet – ikke et uafhængigt akademisk universitet. De ideologiske
strateger på RUC og Syddansk universitet, indså nok at det havde været en
taktisk fejl først at erobre universiteterne, før man havde overtaget
gymnasierne, og fra midten af 90’erne blev der indledt et veritabelt ideologisk
stormløb på gymnasierne, der som bekendt kulminerede med 2005 reformen.

Men reformen handler langt mindre om undervisning end at
rage kastanjer til sig og ideologisk dominans. Reformpædagogerne har desværre
arvet de totalitære tilbøjeligheder, som vi også kender fra 68-bevægelsen, og
de vil naturligvis aldrig ad dialogens vej slippe deres jerngreb. Så Uffe
Gravers velmente kommentar er nok spildte guds ord på Pædagog Lars.

Ole
Witt-Hansen

Lektor emeritus

Grevehaven 12, 2670 Greve